Vejgård Bymidte blev færdigbygget i 1983. Selv om det er adskillige år siden, er byggeriet stadig udtryk for mange tidstypiske forhold:
Det er genbrug, idet det er en ombygning af en tidligere fabrik.
Det er tæt-lavt byggeri med mange varierede udtryksformer
Det er et boligfællesskab med individuelle boliger, men med adgang til fælleshus (tildaglig brug med køkken, tv - og til fester) samt fælles vaskehus, så der en vis form forenergibesparelse.
Rimelige huspriser trods central beliggenhed, og sådan at alle kan være med.
Den historiske baggrund skyldes en fabrikslukning, der indtraf i 1980, da vindues- oginventarfirmaet Marlux bukkede under for den daværende byggekrise. Med stor velvilje -og mod - fra kommunens side blev projektet muliggjort, selv om et sådant faktisk varlangt mere dyrt og kompliceret end nybyggeri på ryddet grund. Man så imidlertid detsmarte i en kombination af sanering og renovering for at omdanne kvarteret fraindustriområde til boligområde.
Arkitekten Frank Vestergaard, som allerede havde været involveret i flerekollektivbyggerier, blev indkaldt. Han havde et sikkert øje for en optimal udnyttelse af deeksisterende forhold. Da den gamle fabrik var udvidet ved knopskydning, søgte han atvidereføre dette ”selvgroede” præg i bebyggelsen. Ca 70 % af boligerne er indrettet ioprindelige bygninger, mens resten er nybyggeri. Dette er resulteret i ret tæt byggeri, menved at fjerne dele af de gamle bygninger i kombination med kreativevindueskonstruktionere er der sørget for det nødvendige lys- og solindfald til de enkelteboliger, ligesom der er blevet plads til mini-haver hos de fleste, ellers altaner. Indendørser boligerne vidt forskellige, idet de er indrettet efter ”de forhåndenværende vægges”princip. Derimod har den tilføjede nye række af huse, der udendørs efterligner Skagenshusenes særpræg, ens proportioner og er derfor af samme størrelse.De muntre farver (rød, grøn, gul, blå og brun), vekslende med hvidmalede murfacader,slår én straks ved første besøg. De varierede asymmetriske former med næstenlabyrintiske ”gader”, der kan minde om sydens landsbyer, og som de første gange nokkan få én til at gå vild, er spændende og giver humøret en tand opad. De ”uregelmæssige”byggeformer erstatter de tidligere værksteder, lagerlokaler og kontorer, -ja, den gamlespånsilo er nu forvandlet til kompleksets højeste bolig i 4 etager. Fælleshuset rummerfortællingen om den tidligere kantine, ligesom de mange opfindsomme vinduesformerskal give mindelser om den tidligere vinduesfabrik. Pladsen midt i det hele er omformettil ”Torvet” med bænke og flagstang samt legeplads til børnene, incl. legehus. Desudenfindes der værksted med alskens redskaber og værktøj til fælles brug.Resultatet er værd at se. Som et par herlige overskrifter i den samtidige dagspressem.v.lyder: ”Krise-krakket fabrik genbruges som 40 miljøglade boliger”, og ”FantasiensBefrielsesfront”, ”Grå fabrik får farverigt landsbypræg”, og der opstod ”En hel lillelandsby i storbyens favn” (Bo Bedre med flot luftfoto af hele herligheden over tomidtersider,sept. 85). Kort sagt: ”Farvernes fanfare trutter i Vejgaard”. Det hele kronesmed kommunens præmiering for ”Godt og smukt byggeri” (1984).Stedet rummer altså en masse byhistorisk atmosfære samtidig med at være at være udtrykfor en stadig aktuel og moderne arkitektur i byfornyelsens tegn.
Der er i alt 40 boliger, alle af forskellig størrelse fra 42 til 120m2, og lige så forskelligeboligerne er, lige så forskellige er beboerne. Stor diversitet i alder (fra nul til ca. 80 år)samt stor diversitet i social henseende, alle grader af uddannelse er repræsenteret, såvelblandt pensionisterne og unge studerende (som har nydt godt af forældrekøb). En delenlige, men også både unge og ældre ægtepar med og uden børn. Det vil sige, der ikke pånogen måde er tale om ”ghetto”, men tværtimod en afspejling af samfundet ”udenfor”,sådan at man ikke bare møder sine kolleger og ligestillede blandt sine nære naboer.Samtidig er stedet beskyttet: ingen biltrafik, trods den centrale beliggenhed. Så godt somingen trafikstøj udefra, da det det gemmer sig bag fleretages ejendomme ud tilHadsundvej. Dette giver uvægerligt en høj grad af tryghedsfølelse for store som for små.
Som nævnt tæt på byen, tæt på den dejlige park, Østre Anlæg, og tæt på Nordkraft, dvs. iden del af byen, der rykker nærmere, også i kulturel henseende. Vejgård har desudenbevaret sit oprindelige præg af selvstændig forstad, idet der stadig er butikker af alskensslags lige om hjørnet på Hadsundvej: hele to tøjbutikker, guldsmed, Matas, skobutik,boghandel, tre genbrugsbutikker, adskillige frisører, et par butikker med blomster, briller,gave- og vinshop, hele 5 banker (med hver deres bankautomat!), Labtech Data, ja enddabåde apotek og bibliotek. Desuden tre pizzeriaer, et par restauranter og det gode gamleværtshus ”Kahytten”, for ikke at tale om det hæderkronede ”Frederiksberg”, der byder påjævnlige jazzkoncerter med dans, og endelig sågar en rigtig slagter. Og så må vi ikkeglemme det utrolige antal supermarkeder lige uden for døren: Brugsen, Rema, Fakta,Aldi, og lidt længere ude Netto. Min sjæl, hvad vil du mer!
I de 30 år Bymidten nu har eksisteret er der selvfølgelig sket en udvikling, som er helttidstypisk:I de første mange år var der tale om et bofællesskab med ret høj grad af integreretfællesskab blandt ”pionererne”, der jo var flyttet samtidigt ind. Der var fællesspisninghver dag fx, som efterhånden blev mere og mere spredt, og som i dag er reduceret tilførste fredag i hver måned, og ellers når man har lyst. I det hele taget fællesskab efter fritvalg. Om sommeren opstår der ofte spontant fællesgrillaften på sammenskudsbasis.Visse traditioner har dog virkelig holdt sig, nl. St. Sankthansaften, julestue, Nytårsaften,fastelavn. Nyskabelser er filmaftener i fælleshuset, samt Qi Gong, vinsmagning,deltagelse selvfølgelig efter eget valg.Frivillig kollektivitet, det er tidens løsen.
Der er endnu nogle af de oprindelige beboere tilbage, men ellers sker der stadig fornyelsemed unge og ældre indflyttere. Det er dejligt og giver vækst og inspiration. Udadtilforlyder det, at kommunen vil studere denne boform nærmere, idet den ser alle de nævntefordele, plus en økonomisk gevinst. Hvorfor? Jo, kommunen kan spare fx børnepasningog beskyttede boliger for ældre: man kommer hinanden ved og passer på hinanden!
© 2011-2024
